Styrk dine samtalefærdigheder – tag en løsningsfokuseret coachuddannelse og bliv forandringscoach
Tag næste skridt i din karriere hos ForandringsAkademiet. Føler du, at du er gået lidt i stå, eller vil du måske flytte dig selv og din karriere i en anden retning? Måske sidder du i en stilling, hvor du gerne vil blive endnu bedre til at kommunikere med kollegaer, kunder og medarbejdere?
På vores coachuddannelse får du et solidt samtaleværktøj med løsningsfokuserede samtaleteknikker, der sikrer, at du får dit budskab igennem i samtalerne med dine klienter. Du lærer at mestre teknikkerne og bliver trænet i, hvordan du via samtaleværktøjet kan motivere dine klienter til at opnå deres personlige mål og få dem til at tage ejerskab for egen udvikling.
Korte samtaleforløb, der skaber varige forandringer
På coachuddannelsen lærer du, hvordan du via samtaler kan støtte andre mennesker til udvikling og ændring af adfærdsmønstre. Med fokus på den gode samtale tilpasses uddannelsen dine faglige interesser og praksis. Uanset om du ønsker at arbejde som specialiseret coach indenfor et bestemt område eller sidder i en stilling, hvor den gode samtale med mennesker er omdrejningspunktet for dit daglige arbejde, kan samtaleværktøjet implementeres i dit praktiske erhverv.
Ved hjælp af gennemtestede samtaleteknikker bliver du i stand til at imødekomme flere forskellige mennesker med hver deres behov og udfordringer. Det kan fx være:
- udfordringer med mistrivsel på arbejdspladsen
- følelsen af at være fastlåst i livet
- følelsen af stress eller utilstrækkelighed
- ønske om nye vaner og rutiner
- bearbejdning af markante livsændringer, som fx sorg
- tilpasning til en ny virkelighed efter corona-restriktionerne.






