Med et kursus i løsningsfokuserede MUS-samtaler bliver du præsenteret for en ny tilgang til at etablere et samarbejde, der gør medarbejderen til medskaber af sin faglige udvikling og trivsel på arbejdspladsen.
En MUS-samtale er et redskab, du som leder kan drage nytte af for at skabe en dialog med din medarbejder om medarbejderens udvikling og trivsel på arbejdspladsen. Ligeledes kan du ved hjælp af MUS-samtalen sikre, at der en overensstemmelse mellem det, medarbejderen kan og ønsker, og de mål, som virksomheden har.
MUS-samtalen er særligt brugbar, når lederen og medarbejderen i fællesskab kommer frem til, i hvilken retning medarbejderen skal udvikle sig, samt får klarlagt, hvilket udviklingspotentiale medarbejderen har. Dette forudsætter, at medarbejderen tager aktivt del i samarbejdet og bliver en medskaber af sin egen faglige udvikling.
ForandringsAkademiets kursus i løsningsfokuserede MUS-samtaler henvender sig til dig, der er leder af en afdeling eller en hel virksomhed og skal afholde MUS-samtaler med dine medarbejdere. På kurset lærer du, hvordan du gør medarbejderen til en motiveret medskaber af forandring og sikrer fælles retning for jeres samarbejde. Du bliver præsenteret for løsningsfokuserede samtaleteknikker, der gør det muligt for dig i samtalen at motivere den enkelte medarbejder til at tage ejerskab og blive medskaber af sin egen faglige udvikling og trivsel på arbejdspladsen.
Ligeledes får du redskaber til, hvordan du – sammen med medarbejderen – kan kortlægge, hvilke kompetencer og ressourcer medarbejderen allerede har, samt hvilke kompetencer der skal styrkes yderligere, så du og medarbejderen i fællesskab når de mål, der er sat for virksomheden.






