ForandringsAkademiets kursus i børnesamtaler giver dig redskaberne til at skabe et trygt samtalerum for barnet, så barnet bliver hørt ud fra sin egen virkelighed.
Er du er pædagog, socialrådgiver eller lærer? Eller har du på anden måde kontakt med børn i dit arbejde og har ansvar for at sikre deres trivsel? Så vil du have gavn af dette kursus.
Ifølge FN’s Børnekonvention, artikel 12, har børn ret til at blive hørt og inddraget i forhold, der vedrører barnet selv. Og børnesamtaler er et godt redskab til at sikre dette.
Lær at udføre strukturerede børnesamtaler, så barnet føler sig set, hørt og anerkendt med udgangspunkt i deres oplevede virkelighed. Og lær, hvordan du som voksen sætter rammen for en børnestyret samtale, og hvordan du kan undersøge og afdække børns trivsel, sikkerhed og udvikling.
På kurset lærer du løsningsfokuserede spørgeteknikker og lærer en lang række konkrete øvelser, der både er sjove og engagerende for barnet og åbner for samtale og dialog.
Efter endt kursus får du et kursusbevis, der dokumenterer din erhvervede viden.








