Tag en familievejlederuddannelse og gør en forskel for børn, unge og forældre i udsatte familier
ForandringsAkademiets familievejlederuddannelse er udviklet af familievejledere fra den socialpædagogiske konsulentvirksomhed Move1, der siden 2005 har samarbejdet med kommuner og borgere i udsatte positioner med henblik på at skabe ro og stabilitet i livet.
På uddannelsen præsenterer erfarne praktikere og undervisere et bredt repertoire af metoder indenfor systematisk løsningsfokuseret korttidsterapi (LØFT) med fokus på familiearbejde, børne- og ungesamtaler samt kunsten at arbejde i private hjem.
Med en familievejlederuddannelse kan du arbejde med udsatte borgere og familier i deres hjem. Du bliver i stand til at løse konflikter og være medskaber af forandringer i andre menneskers liv.
Familievejlederuddannelsen er en videreuddannelse for dig, der vil være med til at gøre en forskel for udsatte børn, unge og familier. Det er vores erfaring, at succesraten for at finde job efter endt undervisningsforløb på familievejlederuddannelsen er høj. Flere af vores kursister har fået ønskede jobs indenfor familie-, børne- og ungeområdet.





